Eksperter i togteknik siden 2015.
2015 – En idé bliver til virkelighed
Rail Light Components A/S blev grundlagt i 2015 af Flemming Wulff og Rasmus Vesterbye, der så et potentiale i at tilbyde LED-belysning til togbranchen. Med erfaring fra branchen siden 2012 opstod den første store mulighed gennem en dialog med DSB om udviklingen af et LED-armatur til S-togene. Selvom projektet ikke blev realiseret, skabte det en vej ind i branchen og åbnede døren for nye muligheder.
2015-2018 – Udvikling af nye løsninger
I 2015 udviklede RL Components i samarbejde med en leverandør en helt ny type LED-forlygte til IC4-togene. Denne løsning blev implementeret i 2018 på alle IC4-tog og markerede et gennembrud for virksomheden.
Fra LED til komplette togkomponenter
Det stod hurtigt klart, at efterspørgslen rakte langt ud over LED-belysning. Flere og flere opgaver kom til, og virksomheden udvidede sit fokus til at omfatte en bred vifte af komponenter og tekniske løsninger til togindustrien. Denne udvikling førte til, at virksomheden blev kendt som RL Components – et navn, der bedre afspejler bredden af produkter og services.
I dag – Specialister i togteknik
RL Components er i dag en veletableret aktør inden for togindustrien og leverer alt fra reservedele og software til reparationer og udvikling af nye komponenter. Med branchens hurtigste respons- og leveringstider fortsætter virksomheden med at skabe innovative løsninger til togbranchen.
Med en stærk forretningsfilosofi om altid at sige “ja” til nye udfordringer og derefter finde løsninger, har RL Components opbygget en solid position i markedet – og rejsen fortsætter.
I 2021 blev RL Components samarbejdspartner med og distributør af DELLNER i Danmark.
Mekanikere, rådgivere og software-specialister
Vi er godkendt TransQ-leverandør og beskæftiger togreparatører, rådgivere og software-specialister. Fra vores hovedkvarter i Hedensted nær Vejle hjælper vi vores kunder. Vi tager også ud til den enkelte operatør, alt efter kundens ønske.
Blandt vores kunder er:
- KLT
- Transitio
- Alstom
- Euromaint
- Mantena
- Lokaltog
- Bane denmark
- Øresund AB